Sekundets glød

Sold - Timeless time, 115 cm x 160 cm, 2007

En introduktion til kunstneren Jane Morten
Af Sarah Iben Almbjerg, kultur journalist Berlinske Tidende.

At se livet i en grøftekant. At male stemningen i vildnisset.
Det er Jane Mortens evne. I frodige, flimrende og farvestrålende malerier filtrerer hun store, vilde metaforer på tilværelsen.
Her er den stille mark med den høje horisont og det brede udsyn. Her er opdagelsen af nyt og ukendt land.
Nogle gange er der uro. Så står kornet ekstra skævt, skyerne vrides mod venstre, jorden synes i oprør. Så er der vildskab i marken.
Andre billeder viser et roligere land.  En grøftekant, som du synes, du kender. Med farverige blomster og et underligt mørke lige bagved. Skimtet man omridset af et problem bag kornet? Genkender man adressen?
Nej, Jane Morten maler aldrig konkrete steder.
Hendes værker er landskaber, der fungerer som allegorier over tilværelsen. Hvert maleri er en vandring i ukendt land. De handler om at gå på opdagelse i livet og være tilstede i nuet. På den måde er hvert billede en levende tanke – udviklet gennem mere end 30 års professionelt arbejde.
”Jeg maler det, som bevæger mig til at føle livet mest intenst med bevidstheden om øjeblikkets flygtighed,” som Jane Morten forklarer.

At tage kunsten seriøst
Kun 21 år gammel,  og efter målrettede tegne- og modelstudier på Glyptoteket, blev hun optaget på Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor hun især kastede sig over installationskunst og surrealisme.
De tidlige værker er fyldt med fugle og forrådnelse. Svanen blev brugt som et gentaget symbol på frihed, visioner og længsler I disse billeder skriges der højt mod himlen.
Senere slap fuglen ud i landskabet.  Udsynet voksede, og efter 1989 ændrede Janu Morten fokus.
Natur- og landskabsinspirerede malerier med drømmende titler udskiftede de surrealistiske motiver. Pludselig blev træer, buske og blomster ridset ind i den tykke maling.
I de senere værker er kunstneren trådt endnu et skridt tilbage. Nu er solen sat i fokus.  Den er det livgivende zenit, som giver lys til de farver, som Jane Morten har kaldt for maleriets sprog.
”Mine malerier er en hyldest til den vilde grøftekant. Et sindbillede af tilværelsen symboliseret gennem naturen. På overfladen bedraget om harmoni og idyl. Underneden kaos og kampen for at vokse igennem mørket og nå et flygtigt lys”, fortæller kunstneren. ”Uden solen er der intet”.

Billeder, der vibrerer
At være professionel kunstner er ikke et 8 til 16 job med ferie og pension. Det er en tilværelse uden sikkerhedsnet og uden vished om morgendagen.
Alligevel har Jane Morten levet af sin kunst, siden hun blev færdig på Kunstakademiet i 1986.
Hun arbejder mange timer foran lærrederne, der bliver malet over igen og igen. Hun ved aldrig, hvordan et billede ser ud, før farverytme, billedflade, komposition og farve forenes til det rette stemningsudtryk.
Så er værket færdigt.  
Så vibrerer det ”et sted mellem fuldbyrdelsen og opløsning”, som Jane Morten siger.
Hendes mål er at give os en sanselig og smuk oplevelse. Ikke nødvendigvis en større forståelse.
Der ligger ikke en masse budskaber og rumsterer i lærredets vildnis.
Kunstkritikeren C.F. Garde har kaldt Jane Mortens billeder for ”arketypiske aftryk i sindet. Glemte eller fortrængte egne, man aldrig har set, men alligevel genkender”.
Kunstavisens Thorben Lindø understreger, at Jane Morten aldrig ”maler billederne ihjel”.
”Hun standser billedet et sted mellem en ren koloristisk abstraktion og det klassiske landskabsmaleri, og giver hvert billede et indre liv”.
Selv har Jane Morten altid foretrukket at lade malerierne tale for sig selv.
At give plads til at vi selv kan opdage værkerne og trænge ind bag overfladen. Bag harmonierne, de fede penselstrøg og den velkomne optimisme ser man også andet end solskin.
Der er kraft og intensitet i motivet. Det øjner du lidt efter lidt.
Men giv dig tid til Jane Mortens malerier.  Der er mange lag i disse fastfrosne sekunder.
Og som værkerne står og dirrer inde i rammen, giver de os mulighed for at gå på opdagelse i nuet. Så vi kan lære at se himmeltræer og lilla oktoberdage. 
Så vi kan spejle os selv i sekundets glød, se noget nyt i solen, forelske os i en bølge, glemme os selv i en mark.